charlotte laursen
Din private kok
Mød Personen Bag
Hvem er Charlotte Laursen, og hvad er hendes baggrund?
Charlotte Laursen er en high-end kok, der er udlært på den 2-stjernede Michelin-restaurant Frederikshøj under kyndig hånd af Wassim Hallal.
Med titler som assisterende souschef og konditorchef har hun opnået en solid erfaring og en dyb forståelse for gastronomi. Det var denne erfaring, der i 2023 førte hende til at starte Private Dining by C – et koncept, der bringer fine dining hjem til dig med en personlig og eksklusiv gastronomisk oplevelse.
Charlotte har altid haft en passion for madlavning, men hendes rejse dertil var alt andet end traditionel. Som 13-årig fik hun konstateret ryglidelsen skoliose og blev frarådet at følge sin drøm om at blive kok.
Efter år med forskellige uddannelser og rejser, valgte hun at trodse lægerne og kastede sig ud i kokkefaget. Denne modstand og livserfaring har givet hende et unikt perspektiv, der afspejles i hendes tilgang til madlavning. I dag kombinerer hun kreativitet, præcision og passion for at skabe uforglemmelige gastronomiske oplevelser.
Efter 4 år på Frederikshøj, erfaringsrejser, og en periode som personlig kok for en af Danmarks mest anerkendte familier på Constantinsborg Gods, fandt Charlotte sin vej til at blive selvstændig og grundlagde Private Dining by C i 2023.
Her tilbyder hun en intim og luksuriøs middagsoplevelse, hvor gæsterne får fokus og opmærksomhed, samtidig med at Charlotte står for alt – fra madlavning og servering til oprydning. Det er en måde at få en udførlig fine dining-oplevelse i hjemmets trygge rammer, hvor værterne kan slappe af og nyde selskabet.
Hendes filosofi bygger på tre grundpiller: håndværk, æstetik og smag.
For Charlotte er maden ikke kun noget, der skal smage godt – den skal også se fantastisk ud. Derfor er æstetikken en vigtig del af hendes madlavning, og udføres med gastronomisk håndværk.
Med høj fokus på lokale og økologiske råvarer, som hun selv håndplukker fra de bedste producenter, skaber hun retter, der både smager og ser ud som kunstværker.
Hendes tid på Frederikshøj har været afgørende for hendes syn på fine dining, og hun bringer denne perfektionisme ind i alle sine private dining-oplevelser.
Private Dining by C handler ikke kun om maden, men om hele oplevelsen. Hver detalje er gennemtænkt, og Charlotte går langt for at sikre, at alle elementer spiller sammen – fra smag og tekstur til præsentation og service.
Når du vælger Private Dining by C, vælger du ikke bare en kok – du vælger en kunstner i køkkenet, der vil forvandle din middag til en uforglemmelig oplevelse.